Ny meget smuk netbutik – bedre fotos – mange åbningstilbud og billigere porto!!

Fuglebjerggaard

Vi har arbejdet intenst på at få en ny og bedre netbutik op at stå de sidste mange uger, og nu er den her!
Der vil selvfølgelig altid være småting i vejen, send en mail hvis du synes noget ikke er som det skal være.
Vi vil gerne fejre det, for det er en stor dag for os, og dele glæden med vores trofaste og tålmodige kunder. Tilbuddene kommer til sidst her i nyhedsbrevet.
Portoen er nu lavet således at det bliver billigere for mine kunder at købe få poser frø. Du kan stadig købe så mange poser frø du vil for 35.- i porto
En lille ekstra nyhed er at jeg er begyndt at lægge en yndlingsopskrift på min facebookside hver dag, som passer til årstiden, humøret og vejret. Dem kan man følge lige her; ser her

Åbent i Vinterferien
Vi har åbent nu på lørdag d. 18 også i Cafeen, hvor vi bygger insekthoteller med børnene som de kan tage med hjem. Det er hyggeligt og helt gratis. Du kan se en lille film fra sidste lørdag hvor vi også byggede de fineste hoteller; ser her

Mange mange åbningstilbud!

Vi har en hel lavine af gavefrø og oven i købet spændende frø til jer.
Det fungerer ligesom den gamle børnesang, ’Langt ude i skoven’, Hver gang man køber for 100-. mere så får mn en gavepose til – samt de foregående
Alle tilbud er køb ex porto. Vi kan ikke overskue at bytte rundt på poserne, i må ta det som det er!! Du behøver ikke købe planter og frø for at benytte dig af tilbuddene, de følger med alle ordre, også krydderier osv. De gælder kun i Danmark.

Hvis du køber for 100 .

Får du en pose frø til McGregors Favourite rødbeder, en meget gammel sort med de rødeste blade, stilke og rødder. De lilla-røde farvestoffer er sunde og gode for os, jo mere jo bedre, og ingen anden rødbede har så meget anthocyan som denne. Rødbeden er dejlig som ung, senere er det mest de blanke mørke blade man spiser som salat eller spinat, eller bladbeder.

Hvis du køber for 200.-

Får du rødbeden, og en pose Lathyrus Azureus. En lille spiselig azurblå latyrus som vokser vildt i Sydeuropa. Frøene kan du gemme og så næste år. I Umbrien bliver de spist som en delikatesse. Dyrk den i en potte, hvor du kan nyde dens fine og helt utroligt blå blomster.

Hvis du køber for 300.-


Så sender vi en rødbede Lathyrus og en pose Salturt. Japansk salturt dyrkes i potter med sandblandet jord, medmindre man bor lige ved havet. De sprøde stængler er superlækre og let salte at spise, hele planten er fyldt med næringsrig saft der gør salturt til det sprødeste man kan spises. Den er dejlig til fisk og skaldyr, og meget, meget moderne hos de unge kokke.

Hvis du køber for 400.-

Får du alt det foregående, samt en pose frø til den mest overdådige sommerblomst Tithonia- Mexicansk Solblomst. Den skal sås snart, indendørs, og den bliver 1½-2 meter høj med mange store rød orange blomster som bierne elsker., i mange måneder, de er nemme selv at tage før af.

Hvis du køber for 500.-

Får du alt det foregående, samt en pose frø til Basella rubra -Malabarspinat- en vidunderlig klatrende tropisk plante med lilla stængler, og grønne let gelatinøse store blade. Basella kan blive meget stor hvis du dyrker den i drivhuset og noget mindre hvis du har den i en potte. Den kan overvintres inden dørs, vokse hele vinteren og lave friske blade til wokken, supper, salater, eller til at fermentere.

Hvis du snolder for 600-

Får du alt det foregående samt en pose ’Blush’ Orange-Pink blommetomat.
En helt vidunderlig oval, gennemskinnelig sød og aromatisk lille tomat, det bliver en mellemstor plante med mange frugter, rimeligt tidligt på sæsonen.

Hvis du køber for 700.-

Gir vi det foregående, samt en Pose Busk Borlotto bønner, den mest elskede bønne i Italien fordi de friske bønnefrø bare smager så godt. Bælgene kan også spises når de er meget unge, i fine pink & hvide striber.

Hvis du køber for 800.-

Gir vi udover det foregående også en pose blandede Pralbønner, med de smukkeste spiselige blomster og velsmagende friske bønne frø. De lange bælge er ikke det lækreste ved pralbønner, de er opsigtsvækkende lange men også lidt for grove, men frøene inden i er skønne når de lige har fået en tur i en gryden med lidt smør, hvidløg og en krydderurt.

Hvis du køber for 900.-

får du det foregåede og en pose Carlin Peas, en meget gammel engelsk sort ærter, som er beregnet til at tørre, og spise om vinteren, men det vi gør er at spise de unge skud, med fimre klatre tråde og de mest overdådigt pink-lilla blomster. Skuddene kan plukkes løbende hele sommeren, den holder først op med at lave dem, når du holder op med at plukke, eller det bliver sent på efteråret.

Hvis du køber for en 1000.- får du alle frøene og gratis fragt.

Tilbud gælder til søndag den 19 kl. 24.

God jagt!

De venligste grønne hilsener

Camilla & Co.

En tanke om “Ny meget smuk netbutik – bedre fotos – mange åbningstilbud og billigere porto!!

  1. Mie Stenfeldt siger:

    Spændende hjemmeside. Som haveelsker er det vildt skønt at vælge og vrage mellem alle de lækre ting. Jeg vil helt sikkert bruge nogle timer herpå. Godt gået. Nu skal økonomien bare lige forliges med ønskesedlen. Mvh Mie Stenfeldt

Skriv et svar