All for Joomla All for Webmasters

Spiselige knolde og sommerløg

Rigtig mange af de knold planter og løg vi dyrker som sommer planter i krukker og bede er i virkeligheden meget spiselige, ikke fordi man behøver spise dem, men det er nu sjovt at kunne plukke dem til salaten. Mange har også spiselige rodknolde og blade.

Mange synes at knold og løg er bøvlede, og det er det da også når man som os skal grave 100 Dahlia op og opbevare dem vinteren over hvert efterår. Men man kan også være mindre dydig og simpelthen betragte dem som ikke er hårdføre som en engang fornøjelse og lade dem stå.

Eller man kan grave sine Dahlia op og spise dem, de smager mildt og venligt af stivelsesholdig rodknold og kan bruges præcis som kartofler.

Man kan også have både Dahlia, Franske Anemoner, Gladiolus og alle andre overdådigheder i potter og tage poterne ind om vinteren. Det gør vi med de dyrere og sjældnere planter. De ryger i kælderen hvor de kan stå og kede sig til det bliver forår. Bortset fra dem som er fra troperne og derfor kan bruges som stueplanter, de kan godt lide det varmt hele året.

 

Spis din knold!

Alle Dahlia kan spises, både blomsterne og de enorme rodknolde.

Asclepias Tuberosa

Silkeplante er en helt hårdfør staude, som breder sig med udløbere eller rodknolde. Den har de fineste orange lysende blomster og velsmagende frøkapsler, rodknolde og blomster.

Spiselige Liljer

Turbanliljer er spiselige, både Martagonliljer som man skal plante om efteråret, Tigerliljer som findes i rigtig mange gamle haver fordi de simpelhed overlever alt og den fine orange Lilium Henryii, som vi har nu.

Men ikke alle liljer er spiselige, man skal lige være sikker før man sætter tænderne i dem. Men den Nepalesiske lilje, som vi har i butikken nu er så smuk at jeg ikke tror jeg kunne nænne det, men både den enorme løgknold og blomsterne kan spises.

 

Himmel blomst –  Commelina

En smuk sommerblomsterne knoldplante med virkeligt himmelblå spiselige blomster og knolde. De skal behandles ligesom Dahlia, dvs. at man kan dyrke dem i en potte og tage hele balladen ind om vinteren, et køligt sted. Commelina er i familie med Dahlia men ikke så sart. Min overvintrede faktisk i jorden i drivhuset, gravet godt ned.

 

Ingefær Og Gurkemeje Planter.

Zingiber er en meget stor familie, Gurkemeje, Ingefær, Galanga, Kardemomme, Zeodaria, i enormt mange arter. Fælles er at de er spiselige, både Rhizomer og blomster. Mange dyrkes for sine overdådige blomster som altså også kan spises. De dufter så vidunderligt at hele haven holder vejret i benovelse, når de blomstrer i sensommeren. Man kan også selv lave de fineste planter af friske ingefær, Galanga og Gurkemejeknolde, de skal bare have rigtig meget varme for at give sig til at vokse. Køb økologiske friske ingefærknolde, de andre er behandlet med spirehæmmere. Læg dem øverst i en potte, de skal kun halvvejs ned i jorden, vand grundigt og kom en plasticpose over. Stil den det absolut varmeste sted. Den kan vokse til 1½ meter og vil med tiden blomstre, men ikke helt så overdådigt som de mere ornamentale ingefær. Gurkemeje planter dyrker man på samme måde. Man kan spise de unge blade, som er duftende og dejlige og man kan brække stikker af de unge, friske Rhizomer med tiden.

Jeg har nogle 10 år gamle planter af forskellige pynte ingefær som er de vildeste stueplanter. Om sommeren kommer de udenfor og betaler for opholdet med store fakler af gule, hvide eller orange duftende blomsterstande. De er så velduftende, at man kan lave saftevand bare ved at lægge blomsterne i koldt vand.

 

Canna

Canna, som man mest kender i kommunale bede, trænger til revanche. De har været udsat for en mest uretfærdige behandling og ingen har givet dem en ny chance i årevis.  De har måttet lide sammen med Petunia og Blå Lobelia, forkrøblede Tagetes, for ikke at tale om Knoldbegonier, alt sammen udmærkede planter, men sammen med Canna er det så grimt at jeg er ved at køre ind kantstenen eller værre,  fordi jeg må lukke øjnene hver gang jeg kører forbi den kommunale beplantning nede i Græsted.

Canna er i samme klasse som Dahlia, for store, for meget, og helt vidunderlige, hvis de får lov at passe sig selv og det er de ret gode til. Det er lige så svært at sætte dem i et bed, som det er med Dahlia, de fylder og maser og dominerer, og som andre divaer så skal de bare ha lov ellers går de ud i toppen. En velvoksen Canna er enorm, op til 1½ m, med store dekorative blade og som regel røde blomster i mange måneder. Man kan spise blomsterne og hvis man kan nænne det også rodknoldene. Jeg har selvfølgelig den røde, men også en orange og en laksefarvet som kun bliver ca. 1 m.

 

Mashua – Flerårig spiselig tallerkensmækker.

Vi har et par sorter af Mashua med spiselige blade, en meget nem plante som kan trives udenfor om sommeren, et beskytte sted og blive en virkelig flot stor basse på et par meter i højden, hvis den har noget at kravle i. Problemet er mere at få den til at blomstre hos os, den er daglængdefølsom og kommer først for alvor i gang efter Sankt Hans, hvorfor blomsterne som er helt vidunderlige røde og orange tallerken smækkeragtige først kommer i oktober. Sorten Ken Aslet er efter sigende mere tolerant overfor daglængder og går i blomst i sensommeren.  Bonusordningen med Mashua er at den ikke bare er stor, smuk og fantastisk, men at man har fornøjelsen at grave planten op i november og lade sig forbløffe over de helt utroligt mange spiselige rodknolde på størrelse med Clementiner, den har produceret i mellemtiden. De smager af karse-sennep-kål når de er rå, dejlig i fine stimler i salater, i wokken eller fermenteret. Tilberedt mister de fuldstændigt deres skarphed og bliver milde og venlige og temmelig velsmagende. Man skal huske at gemme et par stykker til at lægge næste år.

 

Gladiolus

Gladiolus blomster smager af .., tja sprøde blomster, de er velsmagende nok til at lave en hel salat af i forskellige farver. Man kan få Kæmpegladiolus i pangfarver allevegne, Dem jeg har taget hjem er mindre arter og sorter som faktisk er henrivende, nemme, og rimeligt hårdføre, noget helt andet end de lange enorme sværdliljer man især ser i Sydeuropa. De store forædlede Gladiolus er svære at have i haven, de ser ligesom forkerte ud, passer ikke rigtig med noget af det andet og vælter. De mindre og finere kan man have i en pote, mellem sommerblomster, imellem krydderurter, eller i staudebedet uden at det vælter hverken æstetisk eller fysisk.

 

Asparges er indrømmet ikke en prydplante…

Asparges

Man venter for længe med at plante asparges, fordi de er et par år om at give et ordentligt udbytte, og så er der så meget andet man vil have som gir bonus med det samme. Men altså, hjemmedyrkede asparges er yndigt, intet mindre og man får så mange man kan spise med 5-6 planter. De smager så helt anderledes sødt, når de er ny plukkede, som ærter og mandler, sprøde og vidunderlige også selvom de når at blive mere end lige 30 sm høje. Jeg har plukket dem i fuld højde dvs. 1½- meter og bare brækket alle de yderske skud af og det fungerer fint.

Efter Sankt hans, når man må stoppe med at plukke af dem, er de også fine med store duske af tynde blade med røde bær på hun-planterne. Hvis man vil have et aspargesbed mere pynteligt kan man så Cosmos imellem dem, de vil shine det hele op hele efteråret, måske rent hvide Cosmos er allerfinest. Man skal ikke spise bærrene, de har ry for at være giftige, men hvis man sår dem spirer de mere end villigt og man kan lave asparges planter til hele nabolaget. Vi har kroner af to sorter, en vild italiensk type, Amaro montina en selektion af vilde italienske asparges, som smager skønt og intenst, men er tyndere end tamme asparges og en helt lilla asparges Crimson pacific, de er mest lilla når de er rå og fine i tynde skiver fordi de er grønne inden i, men ved kort opvarmning beholder de også det meste af farven.

 

Planteskolen er også fuld af de mest utrolige bær og frugtplantager i usædvanlige sorter; grønne solbær, åkerbær, mange slags blåbær og humle, abrikoser, ufo ferskner, dværgnektariner mm.

 

Du kan få det hele, både i netbutikken og i planteskolen.

Skriv et svar