Italienske Vintergrøntsager

Italien i din have og dine gryder.

Og så alle de vidunderlige vintergrøntsager, grønne, røde, hvide, alt det som de er kloge nok til at dyrke i deres milde vintre, så de ikke skal leve af rodfrugter hele vinteren. Rodfrugter er godt, men sødt og stivelsesfyldt, Det vi mangler og Italienere har rigeligt af, er det bitre, det syrlige, det friske og knasende, og som vi bare ikke har fordi vi er en nation som ikke kan forstå bitterhed i mad, eller hvor vigtig den er både for vores mad, og for vores helbred. Vi kan blive nødt til at dyrke det meste selv, for mange af de italeinske grøntsager kan man simeplethen bare ikke købe her i landet, og det er en meget fin ting at gøre, og for der er plads til både sommergrønt og vintergrønt i haven. Det handler ikke bare om klima, vi kan dyrke det meste lige her, i et uopvarmet drivhus, i alle vintre undtagen de strengeste, og vi kan helt sikkert dyrke det udendørs i al den tid om efteråret vi ikke tror der kan vokse noget som helst i haven.

Styrt ud og så i drivhuset nu! i februar

Man kan faktisk bare styrte ud og så det meste af det nu, hvis man har et drivhus. er det bare at få havemøblerne og terassevarmeren ud og frøene i jorden. De vil spire når de er klar til det og du vil have massser af de skønneste friske ting længe, inden der titter noget op udenfor.

Cikoriesalater

Cikoriesater er ikke bare et lille pift af rødt chok i salaten i Italien, Hver region i Norditalien har sine egne varianter, i alle variationer af pink-violet og cremefarvet. man spiser dem uforfærdet som salat, stegt til de smelter, i risotto
Den mest opsigtsvækkende er Radicchio di Treviso tardivo. En sprød krøllet eksistens som ikke ligner noget fra dette univers, en mild og helt vidunderlig vegetabilsk blæksprutte, som altid købes med den spiselige rod på. Det er præcis den samme salat som den aflange rød-hvide treviso salat, men drevet frem i mørke, som julesalat.

Man sår treviso, eller en af alle de andre regionale cikoriesalater) i juni, og der vokser et stort, grønt og uspiseligt bittert hoved frem. Man skal vente, for når det bliver koldere i oktober – først i november danner der sig et fint pink – hvidt aflangt hoved imellem de store yderblade. De fine hoveder får meget lidt lys derinde, men man kan binde de ydre blade sammen med et stykke snor for at holde dem helt i mørke. Metoden hedder etiolering, og betyder at der ikke dannes en brøkdel så mange bitterstoffer som hvis de får sol. Nok til at de har en fin sødmefyldt bitterhed, som er hele meningen med dem, men ikke så det hiver i nakkehårene.
Hvis man sår nogle af dem i et hjørne i sit drivhus har man racdicchio frem til nytår eller længere.

Find Cikoriesalat her: https://netbutik.fuglebjerggaard.dk/?s=Cikoriesalat+&post_type=product

Driv din vintersalat

Hvis man vil gå hele vejen, og dyrke sine egne julesalat eller treviso tardivo graver man plnaterne op i november, trimmer rødderne så de kan være i en potte og skærer hele hovedet af, 5 cm over hjerteskuddet. Så sætter man dem ret tæt i store potter eller kasser fyldt med muld, og ned i en mørk kælder, eller et andet mørkt køligt men frostfrit sted. Her står de og keder sig til man vander dem og stiller dem varmt og mørkt, Mørket kan være noget sort plastic rundt om potten. Varmen får rødderne til at skyde fine nye skud, som alt efter hvilken plante du har, bliver til julesalat, Treviso tardivo, eller en anden radicchio. Det er helt vildt sjovt at prøve. Man kan i øvrigt gøre præcis det samme med en stor mælkebøtte og få den skøneste helt lysegrønne salat ud af det.

Puntarelle di galatina

Er en helt særlig cikorie, en catalogna-salat, som hen på efteråret og vinteren danner en helt tæt og tung klump af blomsterskud nede mellem bladene ved jorden. Der er dem som er grøntsagen, selve bladene er for bitre. de ligner korte tykke asparges, og man skliler dem ad, skærer nogle dybe snit i stilken, og lægger dem i koldt vand til stilkene krøller op.  De er meget fine og sære at se på, og smager kødfuldt, meget lidt bittert og helt vudunderligt. Opskrift nedenfor.

Cime di rapa,

Er en hel anden ting, en bladrig fætter til raps og majroe, hvor det er hele topppen man spiser, når den er ved at gå i blomst, ligesom broccoli. De lå i bunker allevegne, og bliver købt i bunker. Jeg tror ikke den italienske famile nu om dage er større end den danske, de får meget få børn, de spiser simpelthen bare flere grøntsager. Jeg har altid undret mig over hvor lidt der rent faktisk er i en ugekasse med abonnementsgrøntsager, vi har spist det efter et par dage.

Cime di rapa minder en del om de orientalske senneps- og kåltyper, bare større, Det kan sås nu i et uopvarmet drivhus. hele baladen spises som broccoli, eller væltet på panden med olivenolie og hvidløg som pastasauce, Cime di rapa har en let btiterhed, og meget mere smag end kål. Og har den store fordel at man kan spise hele planten, før den bliver træet.

Fenikkel er en vintergrøntsag i italien, og den kan godt lide kølighed, jeg har sået den med held i januer i drivhus, hvor den kommer op når det passer den, og er væk før der skal plantes tomater. Måske man ikke når at få enorme knolde, men de fine nye og små er også bedst.

Escarole er en cikoriesalat, men enårig, hvor alle de andre er flerårige så er frisee og Escarole enårige. og dyrkes som almindelig salat, De er kuldetålsomme, og kan tåle mildere vintre, og hvis man sår dem nu- i drivhus så får man ikke enorme hoveder, men meget velkommnet  fyld til sin salatskål i løbet af foråret.
Almindelige salater spirer allerede ved 12 C. eller mindre, men bladene kan ikke tåle frost, og man skal vente til marts,
Det er også nu man skal så hestebønner i drivhuset, de når at lave et væld af lækre blade, og fine små bønner, før du skal bruge det til andre ting.

Sorte kikærter er en speciialite dyrket på Sicilien, og de skal sås nu, i uopvarmet drivhus, så får du de bedste planter. Du kan enten så dem dirkete i jorden, eller i dybe bakker som kan plantes ud senere på sæsonen. Friske kikærter er præcis lige så lækre som edamamebønner, der kommer et mylder af små grønne bælge med friske frø som man kan spise som de er med lidt salt på, blanchere i saltvand ligesom friske soyabønnebælge, eller pillet ud af bælgene og i smør og hvidløg som ærter. Det er omsonst at dyrke dem til at tørre hos os, men som en virkelig lækker frisk delikatesse er de værd at dyrke.

Sjovere løg

Løg, kan man købe som stikløg, det er det nemmeste i verden, men man kan kun få 2-3 sorter, og det er ret dejligt at dyrke nogle andre end lige Red Baron og Sturon, Røde forårsløg, pibeløg, bananløg mmmm kan kun dyrkes fra frø. Hvis du skal have store løg i haven skal de gerne sås nu, et køligt og lyst sted, så kan de plantes ud når de har fået lidt størrelse og frosten er forbi.

Artiskokker

Så dem engang i Januar febriuar, varmt, indendørs, så de spirer, artiskoker har bløde frø ligesom græskar, og agurker og rådner nemt hvis jorden er for våd eller der ikke er vamt nok, 25 C. er ideelt. men stil dem køligt og så lyst som muligt så snart de er kommet frem.

Så en plante i hver sin lille potte, de er ekstremt sprøde og svære at håndtere så de ikke knækker, og pot dem om nogle gange, når rødderne når bunden af potten, Så de får en god start og er store planter når de plantes ud i maj. Artiskokker er vidunderlige smukke og enorme planter, de kan lige så godt plantes ud i et staudebed som i køkkenhaven. Hvis de kommer godt fra start kan de give 4-6-8 artiskokker hver det første år. og hvis de står tilstrækkeligt vintertørt og lunt og overleevr vinteren, så giver mange flere andet år.

Selleri

skal også sås i februar, indendørs, de er langsomme om at komme i gang, og skal have den længste sæson man kan give dem.

Vinterærter

Winterkefe er en hårdfør ært, som kan sås allerede i oktober – november til overvintring og gir meget tidlige sukkerærter. men man kan også så dem nu, i uopvarmet drivhsus, og få de fineste  tofarvede blomster, og unge ærter før det skal bruges til tomaterne. De spiselige blomster er så fine som lathyrus, og man kan spise hele toppen med.

De sprødeste forårsønsker Camilla & Co.

Skriv et svar